På glas og flasker Uge 39 Henkogning

Dette er uge 39 i min webserie der følger min syltebog: “På glas og flasker“. Jeg følger bogen i alle ugerne på året hvor jeg kommer med tips til opskrifterne, så du kommer godt igang.

I denne uge skal du henkoge. Det er lettere end du tror, og det vil give dig et nyt redskab i køkkenet du kan bruge til mange ting du ønsker at gemme i langt tid.

Glasset jeg laver i videoen er mine figner i portvin. Det er en videreudvikling af den opskrift du finder i bogen. Så når du har prøvet basis opskriften hvor du bliver puffet igang, kan du give dig i kast med denne.

Fyld dit glas med en blanding af 2/3 figner og 1/3 bær
Solbær eller brombær fungerer godt.
Vanilje, limeblade, lakridsrod eller hvad du kan lide smagen af fyldes også ned i glasset.
Fyld det så med 2/3 sukkerlage der består af 50% sukker og 50% vand
og 1/3 med portvin.

Luk glasset og henkog det. Så bliver det både tilberedt og konserveret på samme tid.

Server det med en rigtig god vaniljeis til og så er desserten reddet en dag du får gæster på besøg, eller er inviteret på mad ude hos nogle du elsker.